Tags

, ,

På magasinet Forbes årlige liste over magtfulde personer, er der en del fra modens verden og Anna Wintour er ikke til at komme udenom. Jeg er faktisk overrasket over hun ikke ligger højere end nr 69, men mode er ikke det samme som politik eller topposter i internationale firmaer, så nr 69 er måske ikke så ringe endda.

Her et sjældent syn nemlig Anna Wintour uden solbriller, på billedet har hun netop modtaget Legion of Honor medaljen i Élysée Palæet i Paris

Kære Anna behøver vel egentlig ingen introduktion, hun er jo berømt (og berygtet). Skulle der sidde en sjæl eller to derude som ikke kender navnet, er hun chef redaktøren for amerikansk Vogue, det bedst sælgende modeblad overhovedet. Der går rygter i modebranchen om at hendes ord er lov, og at det er hende som bestemmer hvilke designere kommer frem og hvem som står tilbage.

Anna som hun bedst er kendt, på første række til et modeshow. Hun ser ikke begejstret ud, stakkels designer

Hun er også kendt via bogen: Djævlen går i Prada (som siden har været gennem Hollywood maskinen og blevet til en film af samme navn). Bogen er skrevet af Lauren Weisberger som har en fortid hos Vogue. Bogen handler om en kvinde som arbejder som personlig assistent for Miranda Priesley, chef redaktør på et stort modeblad. Redaktøren er mere end krævende, dybt utaknemmelig og kold og beregnende, kort sagt en djævel. Lighederne ml. Anna Wintour og Miranda Priesley er der, begge går stort set kun i Prada (det siges at Anna Wintour modtager samtlige kollektioner fra Prada, dér kan man tale om en frynsegode) og begge er britisk fødte. Lauren Weisberger har prøvet at være diplomatisk, og afvist at bogen er bygget over Anna Wintour, men jeg har svært ved at tro hende. Jeg har ikke arbejdet på Vogue, men så sent som for 2 uger siden skrev jeg om det lettere “bitchede” arbejdsmiljø netop  dér https://katrinelystrup.wordpress.com/2011/08/12/bladene-falder-til-september/ (ligger ca. midt i indlægget). Der har også floreret historier om, at ansatte på Vogue kun må gå i høje hæle, ikke må være overvægtige og at nyansatte ikke må tale til hende?! Men mon ikke det er overdrevet og den kære Anna er from som et lam?…Man har jo lov at håbe, blot for de ansattes skyld.

Her er Anna Wintour sammen med sin “højre hånd” gennem 23 år Grace Coddington (kreativ direktør for vogue). Grace Coddington vil forøvrigt udgive sine erindringer, har solgt rettighederne for 1.2 millioner dollars her i sommers.

Her er et nyt interview med Anna Wintour hvor hun taler med netop Forbes om magt

Andre kvinder fra modebranchen er CEO for Burberry Angela Ahrendts, model Gisele Bundchen og designerne Miuccia Prada samt Diane Von Furstenberg.

Reklamer