Tags

, , , , ,

Det er sjovt nok de samme ting i butikkerne som er populære hos os kunder. Jeg er feminin og elsker Peter Pan kraver, prikker og sløjfer, og det er ofte tøj og tilbehør med disse ting som bliver flået væk fra butikkerne når designet (sæføli’) er sødt og gennemført.

Men hvad gør man når man ikke kan finde lige det man går og drømmer om?

Ja man kan jo prøve at lave det selv. Længe har jeg drømt om et sløjfe bælte, men har ikke fundet det rette. Var penge ikke et spørgsmål, var jeg straks taget i Burberry butikken og havde købt deres vinter version af et sådan bælte.

Det ser da for godt ud!

Her er det stilfulde Kate Bosworth iklædt Burberry

Men ak, jeg har altså ikke lige de knap 3000 kr som bæltet koster.

Tilfældigvis opdagede jeg en blog som viser hvordan man selv kan kreere et tilsvarende bælte. Jeg tog i Stof 2000 og købte noget babyfløjl, så jeg kunne kreere min egen vinter version af bæltet. Nu er jeg helt ærligt ikke så fingernem, det tog mig lang tid at få lavet, men jeg blev færdig med en sort version, så mangler jeg bare at bruge mit mørkebrune stof.

Jeg er begejstret, på trods af at det i hvert fald for mig tager lang tid at lave. Så nu ønsker jeg at købe flere forskellige typer stof og flere farver, så kan man hurtigt få sløjfe bælter til enhver lejlighed, og lave søde sommer versioner til sine sommer kjoler, når den tid kommer.

Har du ikke tiden så er der en let “her og nu” løsning. Køb noget bredt velour bånd og bind om taljen (du må lige abstrahere fra den meget fyldige krop på billedet…).

Bælter kan være lige præcis dét som skaber et perfekt outfit, så elsker du også sløjfer så er det bare med at komme i gang, i stedet for at vente (forgæves) på butikkerne :  )

God lørdag

Reklamer